Arrangementet "Generationskonflikter" blev afholdt med 28 ivrige deltagere. Psykolog Susanne Bølling gennemgik det store emne på god og nærværende vis samtidig med at den levende spørgelyst fra Aktiverne blev håndteret/guidet på en professionel og nænsom måde.

Susanne startede kunsteriskt med at tegne på tavlen, både sit "grænseoverskridende logo" og et 6-tal samt en hel masse mennesker, allerede her fangede hun os.
Senere udvidede Susanne repetoiret og begyndte at blande "Guldgravere", børn, forældre og bedsteforældre ind i billedet, så nu viste vi hvad konflikter var.

Efter således at være informeret på højere niveau blev pausen en realitet.
Efter pausen konfliktede vi os rundt i generationerne, under kompetent ledelse.

Susanne spurgte lidt forsigtigt om der var nogle spørgsmål, og det var lige det der "triggede", nu overtog forsamlingen lokalet så den arme foredragsholder blev jagtet rundt og kun vha det pædagogiske fif "at notere" spørgsmålene ned kom der fint styr på debatten.
Vi kom rundt om:
-Dampbørn
-Kvindefigørelse
-Hulemænd
-Darwinismen i vores følelsesliv
-Alkoholisme
-Bedsteforældrerollerne
-Hjernens udvikling (vi er stadig stenaldermenneske i hjernen)
-At være tilrådighed
-At se for lidt til hinanden
-osv
Efter ca 2½ time rundede Susanne meget fint af, og alle gik derefter i baren.

Se alle billeder Tryk her
Venlig hilsen
Mogens Faurholt
Arrangementet "Generationskonflikter" bliver afholdt i Kulturhuset Ahlefeldtsgade 33
27/2 kl 13.00 og foredragsholder er Susanne Bølling.
Susanne er med i Aktiverne's netværk.
Susanne er Cand. Psych, uddannet på Københavns Universitet for 12 år siden, og har de seneste 1o år haft
privatpraksis i Hellerup.
Her har Susanne individuelle samtaler, par-terapi og familie-terapi
Susanne er i årenes løb blevet interviewet til radio, aviser og magasiner, vedr. børn og forældre.
Arbejder på 3die år som frivillig psykolog i Gladsaxe kommune for personer fra 18 år og opefter.
Har arbejdet på 2 andre frivillige rådgivninger med voksne klienter, individuelt samt i grupper.
Er supervisor for Rusnavigatørerne, som er personale, der arbejder med unge mennesker med stofmisbrugsproblemer.
Vil nogen vide mere, har jeg jo en hjemmeside http://www.susanne-boelling.dk eller man kan gå ind på goggle under
Psykolog Susanne Bølling
Vedr generationskonflikter kan jeg kort nævne følgende:
Jeg vil allerførst påstå, at der ikke er flere konflikter mellem generationer end der er i alle andre relationer mellem mennesker.
Men i de nære relationer, som i en familie er vi alle mere sårbare.
Mange generationskonflikter skyldes, at vi synes, at vi er for forskellige, og forskellighed gør os ofte utrygge.
Når vi sammenligner os med andre, er det ikke altid, at vi har lige så stor forståelse for de andre, som vi har for os selv.
Det er jo klart nok, for forståelse, kræver jo bl.a. kendskab til de andre….så interesse, lytten og respekt er vigtige elementer her.
Vi gætter meget, og vi gætter meget ofte forkert i forbindelse med f.eks.andres adfærd.
Jeg vil komme ind på, hvornår konflikter opstår, hvordan de kan løses, og hvordan vi kan ”berige” hinanden på tværs af generationerne i stedet for
at ”bekrige” hinanden.
Og hvis nogen har spørgsmål til emnet, som de ønsker, jeg skal komme ind på, er man velkommen til at sende mig en mail,
Min mail adresse er : susanne.boelling@mail.tele.dk
Tilmelding sker via hjemmesiden mail@aktiverne.dk og entreen er som sædvanlig 30 kr.