Arrangementet Sortsol blev gennemført af 12 tapre/muntre Aktiver, det blev en kanon-god-oplevelse.

Efter kun ca ½ times forsinkelse af toget kom vi afsted, roen sænkede sig og vi gik igang med avislæsning.

Vi fik et spændende ophold i den lækre by Bramminge, hvor Connie forsøgte at gemme nogle smuglervare hvorefter vi  fortsatte vi til Tønder.

Ankomst til Tønder, blev vi installeret på det internationale Hostrups hotel

   

Derefter gik vi på kulturel udflugt i en af de mange bydele i Tønder, hvor Bente lynhurtigt guidede os frem til det væsentlige

Efter indtagelse af lidt kalorier samt iførelse af alt det tøj vi kunne finde begav vi os til turens højdepunkt.

      

Vi fik en særdeles kompetent og dygtig guide til at fortælle "alt" om stære, vandrefalke, høge, havørne, gæs mm

Godt forfrosne vendte vi hjem til en pragtfuld middag med efterfølgende orgie på et af værelserne.

Efter et dejligt morgenmåltid,sightseeing i den smukke gamle bydel, inklusive Tønder kirke, var det ned på den travle Tønder-internationale-hovedbanegård

 

Ribe, here we come

Vi fik anbragt vores bagage på det lokal turistkontor og så var der dømt kultur, enkelte skulle dog lige se på det lokale prisniveau for tekstiler.

Vi slendrede rundt til alt hvad vores medbragte guide Edel kunne finde (helt uden hjælp), og blev bla meget betaget af Ribe domkirke.

Frokost blev indtaget og den "småtfortærende" Connie fik alle vores rester udleveret i en "Doggybag", og Bente fandt helt tilfældig et konditori hvor hun brillierede med at smide en lækker flødeskumskage på gulvet.

Vi andre opførte os som altid "ordentligt"og sluttede af med en brandtale af Jørgen for EU


Så var det hjem mod København, og Connie indtog sit syttende måltid den dag.

Se 170 billeder hvis du orker tryk her

Helt sandfærdigt anmeldt af

Mogens

 

Arrangement Sort Sol

23/3 er der afgang til Tønder for at se Sort Sol se www.sortsafari.dk

Program
Transport fra Kbh med DSB til Tønder afgang ca kl 8
Inkvartering på hotellet og lidt "sight seeing" i Tønder
Bus til stedet hvor fugleflokken  befinder sig
En overnatning på hotel i Tønder
Tog fra Tønder til Ribe hvor vi laver vores egen "sight seeing" i den gamle bydel
Tog fra Ribe til Kbh ankomst ca kl 21

Pris
Ovenstående vil koste 1400 kr på enkeltværelse excl. fortæring, evt delt dobbeltværelse vil være billigere. Prisen er baseret på at vi anvender 65- eller Orange billetter med pladsbilletter, og at vi indlogerer os på byen's  hotel, Hostrup   www.hostrupshotel.dk 

Social del
Vi påregner at spise sammen om aftenen efter at have set fuglene

Skulle der være enkelte som har lyst til lidt dybere Ornitologisk snak senere på aftenen kan det tænkes at vi klumper os sammen på et af værelserne med egen vin/øl/vand.

Fordi vi skal bestille hotel og billetter i god tid , skal  Itilmelde jer senest 23/1 2009mail@aktiverne.dk eller direkte til mig, samtidig indbetale 500 kr i depositum til DanskeBank  reg. 4001 konto 3434123135 og angiv venligst jeres navn på indbetalingen.

Da det er første gang vi prøver et så stort arrangement må I bære over med os hvis der kommer ændringer, men I bliver adviseret i god tid.

Hilsen
Mogens Faurholt