Sommerhøjskole 2012 (Mesterværker i den klassiske musik)

Underviser: Henrik Bakager, se evt sidste sommerhøjskole http://aktiverne.dk/sommerhoejskole2011.html

Henrik er helt uovertruffen god til at undervise i musik og har fortryllende musik med i form af CDer som afspilles i det dejlige lokale. Vi vil hver morgen og igen efter frokost synge lidt fra højskolesangbogen.

Dato/tid: Mandag 9/7 tom torsdag 12/7 hver dag fra 10.00 til 14.00

Der vil være morgenkaffe fra kl 9.30, og efter musikken er klinget ud 12/7 vil vi hygge os med lidt mad/vin osv. 

Sted: Forsamlingshuset på Onkel Dannys Plads

 

Mesterværker i den klassiske musik

For mange musikelskere fylder den klassiske musik fra 1800-tallet og frem meget. Vi møder så vidt forskellige komponister som Beethoven, Berlioz, Debussy, Dvorak, Rachmaninov, Rimsky-Korsakov, Schubert, Schumann, Liszt, Strauss og Stravinskij. På kurset vil vi lytte til en lang række af de store mesterværker i perioden fra romantikkens begyndelse i 1800-tallet og frem til den moderne musiks gennembrud omkring 1920. Vores fokus vil være den instrumentale musik som symfonier, klaverkoncerter og kammermusik. Vi vil lytte til bl.a. Schuberts ufuldendte symfoni, Berlioz’s Symphonie fantastique, Liszts Années de pélerinage, Rachmaninovs 3. Klaverkoncert, Mahlers 1. Symfoni, Dvoraks 9. Symfoni og Stravinskijs Le Sacre du Printemps. Vi vil belyse musikken ud fra historiske, biografiske og musikanalytiske sammenhænge og se på, hvad der gør værkerne unikke. Gennemgangen af musikken sigter mod at tilføre lytteoplevelsen dybere dimensioner og berige ens oplevelse af den.

Pris: 500 Kr

Meld jer til nu og betal til aktivernes konto REG 3434 KONTO 3434543223 helst på datoen 15/6 så er det lidt lettere for mig at "styre".

Kh
Mogens