Arrangementet Den frie tid blev gennemført i fin stil med 27 deltagere

Ole Leimand brillierede med en gennemgang af begreberne omkring lønarbejde og den frie tid set i historisk perspektiv.

Vi startede tilbage fra De gamle grækere, hvor det at arbejde blev udført af slaver og kvinderne, gamle Sokrates blev fremført som eksempel på hvordan man som elite kunne leve livet. Derefter kom kristendommen ind og forstyrrede opfattelserne, man (munkene) indførte begrebet tid, som noget måleligt mellem bedestunderne, der skulle udfyldes med noget uanset hvad. Munkene skulle arbejde, for at slå tiden ihjæl mellem klokkeringningen til bedestunderne.

Da Luther kom til blev det endnu mere raffineret og lige siden har vi set at vores eksistensopfattelse er blev det samme som "hvad laver du", "hvad er din uddannelse".

Ole citerede meget fra biskob Lindhart's bog, Fra Adam til robot.

Som han selv skriver:

Lindhardt, Jan / Anders Uhrskov: Fra Adam til robot. Arbejdet - historisk og aktuelt. Gyldendal 1997. Lindhardts først 87 sider af bogen er yderst tankevækkende og på bedste teologiske vis dybsindige. Jeg er ikke enig med ham om alt i hans tekst og vil starte en mail-baseret diskussion om tvivlspunkterne om kort tid. Hvis man vil med på en kikker, kan man blot sende mig besked, så opretter jeg en postliste. Jeg har tidligere diskuteret kreativitet med ham - hvilket fremgår af http://www.mag-net.dk/lindhardt.htm

Så kom Ole ind på det værste.......... "Dovenskab" igen ved Jan Lindhart og Suzanne brøgger

I modsætning hertil ses den ægte dovenskab:

” ”lediggang – for slet ikke at tale om ægte dovenskab – er det vanskeligste og det højeste, et menneske kan præstere. At være virkelig lud hamrende doven forudsætter, at man har tilstrækkelig fantasi og selvtillid til ikke at få dårlig samvittighed over ikke at bestille noget. Dovenskab kræver overskud af livsmod, sådan at hvert minut der går er nok i sig selv, uden at man behøver at trøste sig med ”at man har foretaget sig dit og dat”. Dovenskab forudsætter stærke nerver, sådan at man ikke føler sig forpligtet til at retfærdiggøre sig selv eller andre. Med andre ord: den virkelige dovenskab kræver en så enorm kapital af ”indre liv”, at den kun kan præsteres af helgener, mystikere – og enkelte christianitter måske. Og hvis der er en kapital, som det kapitalistiske samfund ikke er særligt stærk i, er det ”indre liv”.”

Suzanne Brøgger (Essay : ”Hvorfor skal man arbejde?” 1976, trykt i samlingen ”Brøg 1965/1980”).

Som gode kristne og slaver af begrebet tid havde Ole stillet uret til kaffepause og på slaget 15.00 (næsten) gik vi nedenunder og stille os pligtskyldigt op i kø

og enkelte legede fortovscafe

og endnu værre ......rygere

Så kaldte Ole til samling og fortsatte med at lede os ud i dårligdomme, smadrede plastikure og afbrændte pengesedler, hvilket fik de fleste til at vågne op igen. Der udspandt sig en god dialog samt enkelte protester , så ordstyreren måtte gribe hårdt ind for at afslutte.

Jeg synes Ole formåede at stille vores "liv med skyklapper" i et godt perspektiv.

Nogle gik derefter på cafe Marius for at spise geddeost og drikke et glas vin, og de "frelste" måtte tage Det Hviide Lam i anvendelse for at diskutere dagens hændelser

Se alle billeder tryk her

Her er en litteratur liste over de bøger som Ole tog udgangspunkt i

Lindhardt, Jan: De syv dødssynder. Rosinante 2001. En meget spids og ironisk lille bog, som stærkt kan anbefales. Dødssynderne superbia, avaritia, luxuria, invidia, gula, ira og accidia er i nutiden forvandlet til "dyder". Det er derfor, at det i mange henseender går ad helvede til, kan vi indse! Det er accidia (eller akidia) på oldgræsk med tryk på det sidste i, som er særligt interessant i min sammenhæng. Dette slemme fænomen kan bedst oversættes med ladhed, kedsomhed og livslede - eller om man vil: spleen. Kaldes også "middagsdæmonen".

Asplund, Johan: En fri tolkning af Max Webers tese om protestantisme og kapitalisme. Min danske oversættelse af den svenske originaltekst blev trykt i tidsskriftet Social Kritik nr.44 fra 1996, ss.20-27, men kan hentes ned fra nettet på adressen http://www.mag-net.dk/asplundE.htm Dette er dybt fascinerende læsning. Asplund var min ufroglemmelige mesterlærer (og jeg hans ydmyge lærling) ved Psykologisk Laboratorium i sin tid - en hyperbegavet og original finsk-svensk tænker. Formentlig det bedst begavede sociologiske hoved i Norden these days...Han bor tilbagetrukket i Lund.

Paul Lafargue: Retten til dovenskab. Ved Ellen Brun og Jacques Hersh. Bibliotek Rhodos 1970. En rasende lidenskabelig og ekstremt velskrevet protest mod kravet om arbejde for enhver pris. Forfatteren var kreoler og lægeuddannet og Karl Marx'es svigersøn

Suzanne Brøgger:"Hvorfor skal man arbejde?" essay fra 1976, trykt i samlingen "Brøg 1965/1980" fra 1980, ss.328-333 . Essayet kan stærkt anbefales. Ekstremt velskrevet. Det er svært at forklare sig, hvorfor denne pulverheks ikke for længst er brændt på bålet af de småtskårne og stramrøvede puritanere!

S.A.Bae: Arbejdsfrihedens spøgelse. Husets forlag. En meget, meget morsom bog om Sammenslutningen af bevidst arbejdssky elementers synspunkter - bl.a. det berømte slagord: "Hvis arbejdet er så sundt, så giv det til de syge!" Squash-komikeren Jacob Haugaard og den respektløse cand.mag. i historie og filosofi, højskolelærer, forfatter og journalist Paul Smith er to af de væsentlige skikkelser bag bevægelsen. Smith væsentligst som hovedet. Haugaard mest som Hawaje.

I virkeligheden vil jeg også gerne slå et lille ekstra slag for mit nye bekendtskab: Xenofon, som ganske vist tilhørte de finere kredse i Athen Anno Dazumahl, men som fremstår som en rigtigt honnet person, sundt tænkende, handlekraftig, nede på jorden, en rigtig guttermand, som vi kan lide dem her ude på Lorteøen. Jeg har (desuden) med stor fornøjelse læst

Xenofon: Oikonomikos. Ved Signe Isager. Klassikerforeningens kildehæfter 1986. Den handler om, hvordan man bør bestyre sit hus, og alle de gode råd lægges i munden på en vis Sokrates, skønt læseren har en kvalificeret mistanke om, at forfatteren bruges sin lærers navn til at fremme sine egne formål. Det gør imodlertid ikke noget (helt i modsætning til, hvad der var tilfældet i forbindelse med Platon, den fascistoide skiderik af et filosofisk geni!) Det er virkelig fornøjelig læsning - og helt exet er jeg med bogens appendix, som består af Odin Wolffs Indledning til Xenophons Huusholdningskonsten. Jeg forsikrer jer: der er ikke et øje tørt!

Endelig kan jeg ikke bare mig for at fortælle - måske især klassens drenge - at hvis I stadigvæk ikke er helt døde oven i bøtten og stadigvæk elsker at sluge vilde rejseberetninger og stadigvæk drømmer om at deltage i store eventyr (om ikke andet så på vikarierende vis hjemme i lænestolen), så er der et rigtig godt tip her:

Xenofon: Det persiske felttog eller Anabasis. Oversat og udgivet med indledning og noter af David Bloch og Adam Schwartz ; illustrationer tegnet af Bjørn Okholm Skaarup - Museum Tusculanum ; Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse 2004. - 288 sider : ill. (nogle i farver) Originaltitel: Anabasis. Tidligere: 1. udgave. 2002. Med litteraturhenvisninger.
Bogen skildrer over 10.000 græske lejesoldaters lange march til det nuværende Irak - og tilbage til Grækenland ad en lang og farefuld omvej og under stadige kampe mod lokale fjendtlige folk. Det var under læsningen af denne skildring at jeg grundlagde min stærke sympati for den gode og kløgtige lederskikelse Xenofon, som på grund af sin eminente rådsnarhed skaffede sin landsmænd frelst hjem til konerne og kæresterne.

Xenofon var i øvrigt opfinder af en række genrer - håndbogen, krigsreportagen, rejseskildringen, biografien, romanen, det historiske værk, det økonomiske værk, et værk om statsforfatning - og om hvordan man bliver en god familiefar...det er dog noget!

Arrangementet Den frie tid vil blive afholdt 14/5 kl 14.00 i Kulturhuset som vil ligge hvor det altid har gjort, men adressen har fået navneforandring fra Ahlefeldtsgade 33 til Charlotte Ammundsens plads 3

Ole Leimand: Den frie tid - og dens kvalificerede anvendelse...

Jeg ser 3 væsentlige og spændende udfordringer i den tredje alder: dels at stræbe efter at opnå en sikker oplevelse af integritet (modsat fortvivlelse) - dels at uddanne og videreudvikle sit større eller mindre talent for kreativ udfoldelse - og endelig en besindelse på, hvordan man i den tredje alder - i al mindelighed - kan anvende sin frie tid så kvalificeret som vel muligt.

Nogle genkender her forhåbentlig mine 2 allerede eksisterende kursusforløb. Det tredje tilbud er lige så bredt tænkt som det førstnævnte: den industrielle udvikling har foræret os gennemsnitligt en 20-30 år ekstra at leve i, men hvad skal vi dog stille op med al denne frie tid (der bør skelnes skarpt fra fritiden - som er defineret ud fra arbejdstiden)?

Jeg starter med Athen i det 5. århundrede før vor tidsregning og Sokrates - går videre til de kristne klostres konstruktion af den tomme tid og dødssynden acedia (som fejlagtigt er oversat som dovenskab, men reelt betyder livslede) - videre til forholdet mellem protestantismens etik og kapitalismens ånd - og tager så et spring op til Karl Marx'es svigersøn Paul Lafargues bog Retten til dovenskab (på et tidspunkt det tredje mest udbredte skrift i den socialistiske verden!) - og ender med at citere vor hjemlige heks, Suzanne Brøgger, som har skrevet et fremragende essay om sagen, der straks burde bringe hende på bålet!

Det fortælles ude i byen at Ole Leimand er ved at udvikle et kursus med navnet:

Den frie tid - og dens kvalificerede anvendelse...

og vi vil hermed få et smagsprøve på dette kursus.

Meld dig til enten på hjemmesiden www.aktiverne.dk eller direkte til mig, prisen vil under alle omstændigheder være 30kr/prs