Arrangementet "Kjerlighed" blev af 16 aktiver gennemført uden foredragsholder.
Desværre fik vi først information om "udeblivelsen" ca en time inde i arrangementet, men vi lavede det hele om til god "rundbords-gruppedialog" hvor vi kom rundt om en masse emner:
-noget om kommende arrangementer
-noget om hjernen
-noget om Kina
-noget om gode lærere
-noget om historier der former vores personlighed
Efter veloverstået alternative-arrangement, gik nogle af os på gamle Cafe Marius, som har fået nyt navn, men samme koncept.
Her fortsatte snakken en times tid og derefter drog folket mod de offentlige transportmidler for at udnytte "mimrekortene" eller klippekort for ungdomsafdelingen.
Venligst
Mogens
Arrangementet "Kjerlighed"
(Kjerlighed) I KÆRLIGHEDENS KAMPZONE
Modstridende fordringer mødes i kærligheden. Når vi giver en anden vores kærlighed, vil vi have noget – lignende - tilbage. Samtidig vil vi have at kærlighed er betingelsesløs. Ideal, lidenskab strider mod realitet især under det moderne livs betingelser, hvad enten det er livsstilsmagasiner, litteratur eller sociologi, vi ser på. Men intet tyder på at vi opgiver kampen.....
Tid: 9/1 kl. 11.00 (ja det er en søndag)
Sted: Kulturhuset indreby ,Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København K
Pris: 100 kr
Foredragsholder: Kirsten Klercke
Kirsten Klercke (mag. art) underviser på bla. Folkeuniversitetet i filosofi og har flere år også undervist på Grundtvigs højskole.
Kirsten vil tage udgangspunkt i:
Søren Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger (1847) hudfletter både den romantiske og den mere realistiske indstilling til menneskelig kærlighed som baseret på "sammenligning", på projektion og identifikation. Begge slags kærlighed kan derfor altid blive til had. Med udgangspunkt i Kierkegaards psykologiske karakteristik vil vi udbrede spørgsmålet om kærligheden til digtningens livtag med samme. Vi vil især se på, om denne analyse fører til fordømmelse af kærlighedens fysiske side ud fra senere reaktioner hos Dostojevskij, Tolstoj og i den danske "sædelighedsfejde", hvor bla. Georg Brandes deltog.
Tilmeld jer nu og indbetal 100 kr på Aktivernes konto REG 3434 KONTO 3434543223 senest 3/1 2011