Arrangementet "Grænser for Vækst" blev afholdt med 25 deltagere. Jørgen Stig Nøregård var en særdeles

god formidler at et meget påtrængende problem.

 

 

Det overordnede budskab var at hvis vi skal fordele verdens forbrug ligeligt mellem alle klodens indbyggere så skal vi i vesten ned på 10% af vores forbrug.

 

Om vi vil er så en anden sag.

 

Jørgen formidlede det barske budskab på en saglig og god måde uden at virke "frelst".

 

 

Efter en livlig debat, sluttede vi af med en bid mad på "Tværen", hvor Jørgen og hans samlever Bente fulgte med ,så der blev endnu mere opklarende debat.

 

Enkelte fortsatte efter Tværen med at lytte til Jazz på det Hviide Lam.

 

Se alle billeder af deltagere i arrangementet  tryk her

 

Se alle 69 billeder som blev vist tryk her der kan gå et minut inden alle billeder bliver vist på din PC

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arrangement, bogen "Grænser for Vækst" set i lyset af debatten i dag.

 

Foredragsholder:

Jørgen Stig Nørgård er lektor og emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg.

 

Foredraget holdes i kulturhuset Ahlefeldtsgade 33, den 27/3 kl 11.00

Entre er som sædvanlig kæmpebeløbet 30 kr.

 

Introduktion: 

Jørgen Stig Nørgård har siden 1960erne været optaget af miljø- og vækstproblemerne, og fik ved fremkomsten af rapporten ’Grænser for Vækst’ i 1972 lejlighed til i et år at arbejde med forfatterne i USA. Han har således et grundigt kendskab til baggrunden for Romklubben og GfV-rapportens tilblivelse, og til teknikken og filosofien bag den System Dynamiske Metode, der anvendtes.

 

Han har siden holdt nær kontakt til forfatterne, og har bl.a. i over 25 år deltaget i et årligt en uges møde med dem og ca. 50 andre miljøengagerede forskere og formidlere fra hele verden. Hans arbejde med forskning og undervisning har siden GfVs udgivelse været knyttet til Danmarks Tekniske Universitet, men med talrige kortere og længere besøg i andre dele af verden, især Europa og Asien. Arbejdet har som udgangspunkt altid været, hvordan man løser de problemer den økonomiske vækst skaber for både natur og mennesker, herunder også hvordan man stopper væksten uden sammenbrud. Han vil kort gennemgå selve rapporten og derpå diskutere løsninger på vækstproblemerne ud fra dagens situation.

 

Jørgen Stig Nørgård er heldigvis stadig en aktiv debatør i Danmark, se et udpluk : 

 

De seneste årtiers forskning kan ikke bekræfte, at høj økonomisk vækst i lande som de vestlige gør folk mere tilfredse, snarere tværtimod. Det stemmer fint med, at det tilsyneladende er andre velfærdsgoder, der dominerer danskernes ønskeliste.

 

Læs hele artiklen se link

http://www.information.dk/156215

 

 

og yderliger en debat med Connie Hedegård, se link 

http://a21.dk/blog/tag/j%C3%B8rgen-n%C3%B8rgaard/

 

 

Sidst , men ikke mindst udpluk fra avisen Informationen:

 Det er ikke overraskende, at en bog, der antyder behov for regulering af økonomien, har været særdeles uvelkommen for mange ledere inden for bl.a. økonomi og politik, som derfor med stor kraft afviste den.

Et andet tilbageslag for GfV var det paradoks, at den oliekrise, der et år efter bogens udgivelse ramte verden og syntes at bekræfte dens budskaber, var midlertidig. Da man overvandt oliekrisen, var det fristende at slutte, at der alligevel ikke var fysiske grænser, og at rapporten var utroværdig, selv om GfV faktisk slet ikke beskæftigede sig med den slags kortsigtede politisk bestemte udsving.
http://www.information.dk/print/171646

 

Tilmelding sker som sædvanlig via mail@aktiverne.dk eller direkte til mig.

 

Venlig hilsen

Mogens Faurholt