Arrangementet J.S.Bach blev en meget stor oplevelse for 15 personer.

Henrik Bakager formåede på 3 timer at give os en grundig indsigt i Bach's liv og gennem nogle særdeles gode CDer fik vi hørt noget godt musik.

Det er svært at finde tilstrækkeligt med ovenud gode superlativer som skal tildeles Henrik for hans undervisning og valg af musik. 

  

Henrik havde valgt at dele aftenen op i en Tysk, Fransk og Italiensk del.

Hver del blev beskrevet særdeles indgående og de valgte numre blev "guidet" så man lyttede næsten på en helt ny og spændende måde.

 

Fra Henrik's uddelte materiale ses en kronologisk oversigt over Bach's liv

 

her er en liste over den valgte musik

og her en grafisk beskrivelse af den "Kontrapunktiske (polyfoniske)" musik som Bach mestrede til det sublime

Under "tredie halvleg" i foredraget&musikken nød vi lidt mad og et glas vin og der udspandt sig en hyggelig dialog om Bach, musik, historie og lidt om Bach's efterkommere.

Et stort tak til Henrik for en uforglemmelig aften.

 

 

  

 

 

J.S. Bachs liv og musik

Dato: 18/8

Tid: kl. 17.00 til 20.00 + eftersnak

Sted: Forsamlingshuset Onkel Dannys plads

Pris: 100 kr.

En af de ypperste Bach fortolkere i Danmark cand.mag. Henrik Bakager (efter min mening), vil fortælle om J.S. Bach, introducere nogle værker og spille nogle cd’er. Henrik har i mange år undervist på folkeuniversitetet i klassisk musik.

Johann Sebastian Bach (1685-1750) bliver betragtet som én af de største komponister gennem tiderne, og hans betydning har været enorm. Han skrev over tusinde værker, blev gift to gange og fik intet mindre end tyve børn. I foredraget vil vi trænge dybt ind i Bachs musik, og vi vil se, at den rummer en utrolig dybde både emotionelt og intellektuelt.

Johann Sebastian Bach behøver måske ikke introduktion, men start evt. her:   http://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Sebastian_Bach

Tilmeld dig nu via www.aktiverne.dk eller direkte til mig

Indbetal 1. august 100 kr. på Aktivernes konto Reg. 3434 Konto 3434543223

For nu at benytte det hyggelige lokale maksimalt kan man individuelt tage noget øl/vin m.m. med, som vi så kan anvende ved "eftersnakken", der vil blive brygget kaffe til fri afbenyttelse i pauserne.

Kh
Mogens